Leverance uge 17 - rollespil, Labovs seks elementer og tre perspektiver

Praksisfortælling af rollespil

To børn, Freja og Line, sidder i en sofa. Line sidder og spiller på børnehavens tablet mens Freja interesseret ser med over skulderen og forsøger flere gange at få lov at være med. Line går nu på toilettet og siger Freja, at hun ikke må tage tabletten imens. Freja tager alligevel tabletten og begynder at spille. Da Line kommer tilbage fra toilet bliver hun vred og ked af, at Freja har taget tabletten. De begynder at skændes idet en pædagog kommer hen til dem. Hun spørger ind til hvad de er blevet uvenner over og Line fortæller at hun blev ked af at Freja havde taget tabletten. Freja fortæller at hun gjorde det, fordi hun også gerne ville spille på tablet. Pædagogen siger, at hun godt kan forstå at Line blev ked af det og vred men at hun også godt kan forstå at Freja gerne vil være med til at spille. Pædagogen foreslår nu at de to piger spiller sammen, hvilket de efterfølgende gør.

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling:

Indledning

Fortællingen starter i “in media res” og teksten kan betegnes som en klumme relevant for et pædagogisk miljø jf. praksisfortælling “Ali”.

Orientering

Vi guides på plads i teksten igennem en orientering i hvem teksten omhandler, hvad vedkommende foretager sig samt, hvor de fysiske rammer findes.

Handlesekvens

Konflikten består i at de to piger bliver uenig om hvem der skal spille på tabletten.

Evaluering

Praksisfortællingen er fortalt af en 3. personsfortæller.

Resultat

Konflikten bliver løst ved at pædagogen nysgerrigt spørger ind til hvorfor de to piger er uvenner og anerkender begge pigers forståelse af situationen. Pædagogen vælger derefter at foreslå pigerne at spille et spil sammen på tabletten, hvilket løser konflikten.

Afslutning

Praksisfortællingen har en lukket slutning, hvor der blev fundet en løsning på konflikten.

3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil:

Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?

Pædagogen havde en nysgerrig, interesseret og anerkendende tilgang til pigerne i forhold til konflikten.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?

Denne praksisfortælling viser at pædagogen forsøger at forholde sig neutral og skabe forståelse samt anerkendelse for de to pigers perspektiver, for derfor at kunne løse konflikten mest hensigtsmæssigt.  

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?

Fortællingen viser at institutionen bygger på en anerkendende tilgang til børnene samt en forståelse af at der findes lige så mange virkeligheder som der findes mennesker.  

Borgerperspektivet

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Pigerne bliver begge mødt med anerkendelse og forståelse, hvor konflikten løses til begge pigers fordel, samspillet mellem pædagogen og pigerne er derfor velfungerende.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Begge piger vil gerne spille på tabletten.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

Pigerne udtrykker med deres ord og kropssprog at de er uvenner, hvor Line er vred og ked af det mens Freja er sur og bestemt.

 

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

Pædagogen kunne have valgt at tage tabletten, da den var årsag til konflikt. En anden løsning pædagogen kunne have valgt, var at forholde sig til én af pigernes perspektiver og handle derudfra, så Line eksempelvis fik lov til at spille videre. Pædagogen kunne endvidere have sat sig ned og spillet med begge piger som løsning på konflikten.    

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

Praksisfortællingen kan være med til at belyse hvor vigtigt det er, at have en nysgerrig, interesseret og anerkende tilgang til børnene i pædagogisk arbejde.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?

Det er en udfordring at man som pædagog aldrig vil være i stand til at forudse børnenes reaktion på den metode man forsøger at løse konflikten ud fra.

 

Kropssprog og parasprog

Analyse af rollespillernes kropssprog og ”parasproglige”

I rollespillet gør vi meget brug af kropssprog, til at understøtte de sagte ord. Da Line rejser sig for at gå på toilettet løfter hun pegefingeren idet hun siger; “Og du tar den ik”, hvilket virker underbyggende for hinanden. Derudover gør både Line og Freja brug af betoning under deres skænderi, som er med til at udtrykke deres følelser.