Praksisfortælling af rollespil
To børn, Freja og Line, sidder i en sofa. Line sidder og spiller på børnehavens tablet mens Freja interesseret ser med over skulderen og forsøger flere gange at få lov at være med. Line går nu på toilettet og siger Freja, at hun ikke må tage tabletten imens. Freja tager alligevel tabletten og begynder at spille. Da Line kommer tilbage fra toilet bliver hun vred og ked af, at Freja har taget tabletten. De begynder at skændes idet en pædagog kommer hen til dem. Hun spørger ind til hvad de er blevet uvenner over og Line fortæller at hun blev ked af at Freja havde taget tabletten. Freja fortæller at hun gjorde det, fordi hun også gerne ville spille på tablet. Pædagogen siger, at hun godt kan forstå at Line blev ked af det og vred men at hun også godt kan forstå at Freja gerne vil være med til at spille. Pædagogen foreslår nu at de to piger spiller sammen, hvilket de efterfølgende gør.
Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling:
Indledning
Fortællingen starter i “in media res” og teksten kan
betegnes som en klumme relevant for et pædagogisk miljø jf. praksisfortælling
“Ali”.
Orientering
Vi guides på plads i teksten igennem en orientering i
hvem teksten omhandler, hvad vedkommende foretager sig samt, hvor de fysiske
rammer findes.
Handlesekvens
Konflikten består i at de to piger bliver uenig om
hvem der skal spille på tabletten.
Evaluering
Praksisfortællingen er fortalt af en 3. personsfortæller.
Resultat
Konflikten bliver løst ved at pædagogen nysgerrigt
spørger ind til hvorfor de to piger er uvenner og anerkender begge pigers
forståelse af situationen. Pædagogen vælger derefter at foreslå pigerne at
spille et spil sammen på tabletten, hvilket løser konflikten.
Afslutning
Praksisfortællingen har en lukket slutning, hvor der
blev fundet en løsning på konflikten.
3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil:
Pædagogens
perspektiv:
Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på
situationen?
Pædagogen havde en nysgerrig, interesseret og
anerkendende tilgang til pigerne i forhold til konflikten.
Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i
denne samspilssituation?
Denne praksisfortælling viser at pædagogen forsøger
at forholde sig neutral og skabe forståelse samt anerkendelse for de to pigers
perspektiver, for derfor at kunne løse konflikten mest hensigtsmæssigt.
Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen,
normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Fortællingen viser at institutionen bygger på en
anerkendende tilgang til børnene samt en forståelse af at der findes lige så
mange virkeligheder som der findes mennesker.
Borgerperspektivet
Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra
borgerens side?
Pigerne bliver begge mødt med anerkendelse og
forståelse, hvor konflikten løses til begge pigers fordel, samspillet mellem
pædagogen og pigerne er derfor velfungerende.
Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Begge piger vil gerne spille på tabletten.
Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Pigerne udtrykker med deres ord og kropssprog at de
er uvenner, hvor Line er vred og ked af det mens Freja er sur og bestemt.
Evalueringsperspektivet:
Hvad kunne pædagogen også have gjort i den
situation?
Pædagogen kunne have valgt at tage tabletten, da den
var årsag til konflikt. En anden løsning pædagogen kunne have valgt, var at
forholde sig til én af pigernes perspektiver og handle derudfra, så Line
eksempelvis fik lov til at spille videre. Pædagogen kunne endvidere have sat
sig ned og spillet med begge piger som løsning på konflikten.
Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt
pædagogisk arbejde?
Praksisfortællingen kan være med til at belyse hvor
vigtigt det er, at have en nysgerrig, interesseret og anerkende tilgang til
børnene i pædagogisk arbejde.
Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i
sådan en situation?
Det er en udfordring at man som pædagog aldrig vil
være i stand til at forudse børnenes reaktion på den metode man forsøger at
løse konflikten ud fra.
Kropssprog og parasprog
Analyse af rollespillernes kropssprog og
”parasproglige”
I rollespillet gør vi meget brug af kropssprog, til
at understøtte de sagte ord. Da Line rejser sig for at gå på toilettet løfter
hun pegefingeren idet hun siger; “Og du tar den ik”, hvilket virker
underbyggende for hinanden. Derudover gør både Line og Freja brug af betoning
under deres skænderi, som er med til at udtrykke deres følelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar