Hej Pædagogblog
Hermed lidt feedback på jeres arbejde fra uge 16:

Gruppenavn:	Pædagogblog
		Er det gjort	Kommentar
1	Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Jeg synes at I giver et rigtig fint eksempel  på en situation hvor forskellige virkelighedsforståelser  står over for hinanden. Det er klart at moderens syn repræsenterer en univers virkelighedsforståelse. Hun giver udtryk for at hendes dreng skal undtages regler om voldelig adfærd. Jeg er ikke så sikker på at pædagogens position er så tydelig univers. Selvfølgelig kan man sige at en regel om at mennesker ikke må forøge fysisk vold på hinanden er udtryk for en univers virkelighedsforståelse.  Det er vel på den anden side en virkeligheds forståelse ingen kan være tjent med at fornægte.
2	Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Godt eksempel. Fint skuespil med referencer til absurd teater.
3	Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	To tydelige eksempler på dels ens virkning en årsag kontra muligheden for flere årsager til samme virkning
4	Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ √	Det er jo et glimrende eksempel. Synes måske at den fortællende pædagog både er i det reflektoriske og æstetiske domæne. Hun overvejer og er i tvivl. Hun konkluderer til sidst at hun har svært ved det konfronterende. Den lyttende og kommenterende veksler i mine øjne mellem produktions og refleksionsdomænerne. Hun skal producerer omsorg for barnet og reflekterer over forskellige aspekter af den omsorg.

I har arbejdet fint med opgaven. Det ser ud som om I har forstået de begreber i har skullet illustrere. Og I laver gode og meningsfulde tekster i tilknytning til jeres videoer.  Fint arbejde.

mvh
Torben D.

Leverance uge 17 - rollespil, Labovs seks elementer og tre perspektiver

Praksisfortælling af rollespil

To børn, Freja og Line, sidder i en sofa. Line sidder og spiller på børnehavens tablet mens Freja interesseret ser med over skulderen og forsøger flere gange at få lov at være med. Line går nu på toilettet og siger Freja, at hun ikke må tage tabletten imens. Freja tager alligevel tabletten og begynder at spille. Da Line kommer tilbage fra toilet bliver hun vred og ked af, at Freja har taget tabletten. De begynder at skændes idet en pædagog kommer hen til dem. Hun spørger ind til hvad de er blevet uvenner over og Line fortæller at hun blev ked af at Freja havde taget tabletten. Freja fortæller at hun gjorde det, fordi hun også gerne ville spille på tablet. Pædagogen siger, at hun godt kan forstå at Line blev ked af det og vred men at hun også godt kan forstå at Freja gerne vil være med til at spille. Pædagogen foreslår nu at de to piger spiller sammen, hvilket de efterfølgende gør.

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling:

Indledning

Fortællingen starter i “in media res” og teksten kan betegnes som en klumme relevant for et pædagogisk miljø jf. praksisfortælling “Ali”.

Orientering

Vi guides på plads i teksten igennem en orientering i hvem teksten omhandler, hvad vedkommende foretager sig samt, hvor de fysiske rammer findes.

Handlesekvens

Konflikten består i at de to piger bliver uenig om hvem der skal spille på tabletten.

Evaluering

Praksisfortællingen er fortalt af en 3. personsfortæller.

Resultat

Konflikten bliver løst ved at pædagogen nysgerrigt spørger ind til hvorfor de to piger er uvenner og anerkender begge pigers forståelse af situationen. Pædagogen vælger derefter at foreslå pigerne at spille et spil sammen på tabletten, hvilket løser konflikten.

Afslutning

Praksisfortællingen har en lukket slutning, hvor der blev fundet en løsning på konflikten.

3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil:

Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?

Pædagogen havde en nysgerrig, interesseret og anerkendende tilgang til pigerne i forhold til konflikten.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?

Denne praksisfortælling viser at pædagogen forsøger at forholde sig neutral og skabe forståelse samt anerkendelse for de to pigers perspektiver, for derfor at kunne løse konflikten mest hensigtsmæssigt.  

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?

Fortællingen viser at institutionen bygger på en anerkendende tilgang til børnene samt en forståelse af at der findes lige så mange virkeligheder som der findes mennesker.  

Borgerperspektivet

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Pigerne bliver begge mødt med anerkendelse og forståelse, hvor konflikten løses til begge pigers fordel, samspillet mellem pædagogen og pigerne er derfor velfungerende.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Begge piger vil gerne spille på tabletten.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

Pigerne udtrykker med deres ord og kropssprog at de er uvenner, hvor Line er vred og ked af det mens Freja er sur og bestemt.

 

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

Pædagogen kunne have valgt at tage tabletten, da den var årsag til konflikt. En anden løsning pædagogen kunne have valgt, var at forholde sig til én af pigernes perspektiver og handle derudfra, så Line eksempelvis fik lov til at spille videre. Pædagogen kunne endvidere have sat sig ned og spillet med begge piger som løsning på konflikten.    

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

Praksisfortællingen kan være med til at belyse hvor vigtigt det er, at have en nysgerrig, interesseret og anerkende tilgang til børnene i pædagogisk arbejde.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?

Det er en udfordring at man som pædagog aldrig vil være i stand til at forudse børnenes reaktion på den metode man forsøger at løse konflikten ud fra.

 

Kropssprog og parasprog

Analyse af rollespillernes kropssprog og ”parasproglige”

I rollespillet gør vi meget brug af kropssprog, til at understøtte de sagte ord. Da Line rejser sig for at gå på toilettet løfter hun pegefingeren idet hun siger; “Og du tar den ik”, hvilket virker underbyggende for hinanden. Derudover gør både Line og Freja brug af betoning under deres skænderi, som er med til at udtrykke deres følelser. 

Leverance uge 17 - praksisfortælling

Labov

Praksisfortællingen ”Ali”

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling:

Indledning

Indledningen starter i “in media res”. Som læser har man ikke kendskab til personernes tidligere ageren og baggrund. Vi bliver smidt ind midt i en handling/situation, og har derved ikke kendskab til tidligere hændelser. Betegnes denne tekst som en klumme, er den målrettet og relevant i det pædagogiske miljø.

Genren, klumme, omhandler hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting inden for det pædagogiske fag.  

Orientering

Vi guides på plads i teksten igennem en orientering i hvem teksten omhandler, hvad vedkommende foretager sig samt, hvor de fysiske rammer findes.

Handlesekvens

Situationen opstår på baggrund af, at Ali mister sin koncentration for computerspillet og vil være en del af fællesskabet i rummet ved siden af. Idet at han bliver distraheret af den høje musik fra rummet ved siden af, og forsøger at blive en del af legen opstår konflikten, da han deltager på et andet niveau end de andre børn. Det skaber frustration fra de andre børn, hvilket resulterer i at pædagogen ekskluderer Ali fra fællesskabet.

Evaluering

Praksisfortællingen skrives af en 3. person og er fortalt på en refererende måde uden inddragelse af følelser og holdninger. Fortællerens holdning holdes på den måde skjult men vedkommende ligger alligevel situationen op til debat.

Resultat

Konflikten løses ved at pædagogen stiller Ali det ultimatum, at enten så må han danse som de andre, eller så må han forlade legen. Ali vælger som resultat deraf at forlade legen, hvilket bremser ham i at udvikle sig i og med fællesskabet.

Afslutning

Fortællingen afsluttes ved en “åben slutning”, da vi som læsere ikke ved, hvad Ali fremadrettet vil beskæftige sig med, eller hvordan pædagogen vil håndtere situationen derfra. Går Ali tilbage til sin computeren, eller sætter han sig hen i et hjørne? Forklarer pædagogen Ali hendes grund til at stille ham ultimatummet, eller er hun hurtig videre til det næste barn? Disse spørgsmål kan man stille sig selv, når man har at gøre med en “åben slutning” frem for en “lukket slutning”, hvor alt er afklaret.

 

 

Tre perspektiver

Tre typiske perspektiver på pædagogisk samspil:

Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?

Pædagogen ser Ali som problemet idet hun ser ham som en klods om benet for de andre børns leg, da han ikke vil tilpasse sig situationen. Hendes syn på Ali bærer præg af hendes tilgang til ham med en “enten eller situation”, og hun handler derfor konsekvent.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?

Pædagogen handler løsningsorienteret, idet hun blot giver Ali muligheden for at danse som de andre eller forlade legen. Hun tager ikke højde for om konflikten kan skyldes, at Ali ikke ved, hvordan han skal tage del i legen. Pædagogen ser situationen med Ali som én ud af mange hverdagssituationer, og hun går derfor ikke dybere ind i konfliktløsningen.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?

I kraft af at pædagogen handler konsekvent over for Ali, kan der forekomme den fordom over for Ali, at han er en ballademager. Det underbygges af, at Ali ignorer de andre børn og deres forsøg på at få ham til at forlade legen. Ali vælter borde og stole, hvilket udefra set ligner et forsøg på at ødelægge legen for de andre børn.

Slutningen af fortællingen understreger dette, da han går i vrede med kommentaren; “alle er dumme og kedelige”.

Hvad siger fortællingen om institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?

Ud fra den situation der beskrives i fortællingen, giver det et indtryk af, at der i institutionen findes en kultur om, at være konkret i sin konfliktløsning, og der udføres derved konsekvenspædagogik. I forhold til den overbevisning har man en forestilling om, at børn har brug at blive stillet valgmuligheder.

Borgerperspektivet:

 

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Samspillet er ikke eksisterende, grundet dét ultimatum pædagogen stiller Ali.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Ali vil gerne være en del af legen.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

Ali vil gerne være en del af legen, men han vil gøre det på sine præmisser.

 

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

Pædagogen kunne have åbnet op for en dialog med Ali. Hun kunne sætte sig ned på knæ og forklare ham, at når han agere, som han gør, så ødelægger han legen for de andre. Man forsøger derved at give Ali en forståelse og giver ham endnu en mulighed for at tilpasse sig legen, da han nu har fået spillereglerne at vide.

En anden tilgang kunne være den narrative metode, da pædagogen på denne måde ville vise positiv interesse og nysgerrighed for Ali. Pædagogen kunne indlede konfliktløsningen ved at spørge Ali; “hvorfor danser du, som du gør?”. På den måde siger pædagogen ikke direkte, at Alis opførsel er forkert, men giver ham muligheden for at forklare, hvorfor han agerer, som han gør. Derved ser man problemet som problemet, i stedet for at se ham som problemet.

En tredje løsning for pædagogen kunne være at tage del i legen og på den måde guide Ali fysisk i, hvordan man danser, sådan at legen ikke ødelægges.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

Denne fortælling kan bidrage med en forståelse af, at der findes flere forskellige relevante måde at håndtere en konflikt på, hvilket er situations- og kontekstbestemt. Den bedste tilgang til en konflikt er med en narrativ tænkning, så man udelukkende ser problemet og ikke personerne omkring det.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?

Udfordringen vil ligge i, at handle langsigtet, anerkendende, omsorgsfuldt og kreativt, frem for at handle kortsigtet og forudindtaget, som pædagogen i denne kontekst gør. Udfordringen består samtidig i at holde hovedet koldt, bevare overblikket og handle pædagogisk bevidst ud fra det konkrete barn og situation.

 

 

Udvalgte principper

Udvalgte principper” benytter de 3-5 principper for professionel kommunikation, som gruppen har valgt

Lineær årsagsforklaring

Pædagogen handler i denne situation ud fra en lineær virkelighedsforståelse samt årsagsforklaring, i det hun ikke tager højde for faktorer i forhold til miljø, kontekst, baggrund mv. der kan have betydning for Ali’s adfærd.

Anerkendelse

Et andet pædagogisk princip der kunne benyttes til at belyse praksisfortælling “Ali”, er anerkendelse. Anerkendelse betegner den opfattelse, at man som pædagog og borger er ligeværdig, hvor man bestræber sig på at forstå den andens perspektiv og bekræfter den andens opfattelse af virkeligheden som værende gyldig.

Dialog

Begrebet dialog dækker over at lytte, at møde den anden som et subjekt, og at være åben for at forandre opfattelse og forståelse af det fænomen, tema, eller problem, som bliver omtalt. De kvaliteter som en vellykket dialog dækker over er ikke eksisterende i praksisfortællingen “Ali”, hvilket den pædagogiske metode kan kritiseres for.  

Leverance uge 16 - udtryk skifter kontekst

Udtryk skifter kontekst

En handicappet dame sidder i et rum placeret ved døren. Hver gang døren lukker, siger damen ”luk”. Efter et stykke tid kommer en anden dame ind af døren, hvorefter den handicappede siger ”luk”. Damen opfatter det som en provokation og nedladende tiltale fra den handicappede.

 

Ordet ”luk” kan blive opfattet på to måder, hvor den ene henfører til at lukke døren, og den anden henviser til at ”holde kæft”.

Afhængig af de to personers udviklingsniveau bliver ordet ”luk” opfattet forskelligt, og der opstår derfor en misforståelse mellem de to personer. I starten af klippet er det understået, at det er døren, som den handicappede snakker om, men i det der træder en anden dame ind i rummet, skiftes konteksten.

Dette klip er med til at illustrere, hvordan ord kan have flere betydninger og fattes forskelligt, som dermed kan skabe en konflikt.

 

Det er en kreativ opgave, hvor vi trækker på egne erfaringer samt kreativitet.

Vi udtrykker os i et fysisk rum, hvor vi indtager forskellige roller, hvilket giver os større indsigt i den konkrete situation.  

Leverance uge 16 - domæner

Domæner
 

To pædagoger sidder og snakker om en situation, der fandt sted dagen forinden med en af institutionens børn, Oliver. Den ene pædagog fortæller, at Olivers far lugtede af alkohol, da han kom for at hente ham, som er et kendt problem og dilemma for pædagogerne.
Pædagogen fortæller endvidere, at Olivers fader virkede fysisk ustabil, men lod ham tage Oliver med
hjem. Den anden pædagog stiller spørgsmålstegn ved situationen og påpegede, at den kunne være håndteret anderledes.

I denne situation forsøger vi at belyse refleksionens- og det personlige domæne. Refleksionsdomænet repræsenteres af den ene pædagog, som er eftertænksom i forhold til situationen, hun var udsat for dagen forinden. Pædagogen er i tvivl om, hun har handlet rigtigt, og
drøfter dermed situationen med en kollega. Kollegaen repræsenterer det personlige domæne, idet hendes holdning kommer til udtryk tydelig i samtalen, da der er blevet gået på kompromis med hendes egne dydsetik. 

 

Denne opgave stillede krav til os om, at skabe en relevant konflikt, som havde en faglig begrundelse.

Leverance uge 16 - lineær og cirkulær

Lineær og cirkulær

I denne opgave viser vi to forskellige situationer, én hvor pædagogen tænker mere lineært og derfor
tænker at der er en grund til at barnet reagerer som det gør. Og én hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten, og derved godt kan se at hun har en indvirkning på at barnet reagerer som det gør.

I en lineær forklaring kigger vi på egenskaber ved én person ved at observere personen.
Der er derfor ingen samspil, da vi kun kigger og ikke interagerer med personen.
Vi leder efter grunden, skylden og årsagen ved en bestemt situation.

I en cirkulær forklaring kigger man på relationen, hvilket vi gør via en dialog og gensidig samspil.
Her findes ingen årsag, da det hele kører i ring.

Opgaven har for os, været meget ligetil, da vi kan se et stort skel imellem den lineære og cirkulære situation.

Leverance uge 16 - univers og multivers

Univers og multivers

 

Et multivers vil sige at alle mennesker har/skaber sin egen virkelighed.

I et multivers er virkelighedsbegrebet afhængigt af mennesket, dvs. at virkeligheden er hvad man selv gør den til, og kommer altid til at afhænge af øjnene der ser.

Derfor kan man sige, at der er ligeså mange forståelser af virkeligheden, som der er mennesker.

I et univers, hvor virkelighedsbegrebet er uafhængigt af mennesket, findes angiveligt kun én virkelighed som kan beskrives, hvis vi bruger de rigtige metoder.

Der er dog ingen i dag, der ved hvad denne ene virkelighed egentlig er, og derfor bruges der forskellige metoder til at prøve at finde frem til den på. Her er det at der kan opstå konflikter, for hvem kan/skal gå ind og fortælle alle andre hvad der er rigtigt eller forkert, hvis vi selv har en anden opfattelse?

I klippet fremtræder to forskellige virkelighedsopfattelser imellem en pædagog og en forælder. Moderen har virkelighedsopfattelsen ”multivers”, og forstår godt hvad pædagogen siger. Selvom hun forstår dette, er der dog andre ting i hendes virkelighed, der gør at de har forskellige opfattelser/syn på situationen.  

Pædagogen har ”univers” som virkelighedsopfattelse, og synes helt klart at det er hende der har ret, da hun forholder sig til børnehavens politik, om at man ikke slår hinanden.

 

Denne opgave var temmelig svær at have med at gøre, da virkelighedsbegreberne er ret flyvsk og svære at forstå og fortolke. Det er svært at skulle sætte en situation op, som viser dem begge i én film.

Samspil skal opfattes cirkulært