mandag den 11. maj 2015

Leverance uge 20 - video (forældreperspektiv)

Leverance uge 20 - video (barneperspektiv)

Leverance uge 20 - video (kollegaperspektiv)

Leverance uge 20 - skriftlige del

Planlægning og beskrivelse af aktivitet

Vores aktivitet består i at stimulere barnets sprog igennem samling, der er her tale om børn i alderen 0-3. Denne målgruppes kommunikative og læringsmæssige forudsætninger er begrænset til kropsprog og lyde, samt deres kognitive udvikling er i begynderstadiet. Ved samlingen bedes et af børnene om at finde kufferten, som afleveres til pædagogen som leder sprogstimuleringen. Kufferten indeholder dyr og til hvert dyr er der knyttet en sang. Børnene går nu på skift op i kufferten og udvælger et dyr og tager dyret med ned på sin plads. Dyret er nu genstand for en sang som pædagogen synger sammen med børnene i den grad de er i stand til at deltage. Børnenes deltagelse vil gradvist stige i takt med gentagelse af aktiviteten i institutionen.  

Denne aktivitet styrker børnenes sprogstimulering igennem en række elementer. Teori i forhold til sprogstimulering beskriver at ”det er den der er aktiv der lærer”. Børn lærer ved at bruge kroppen, og på den måde er det et vigtigt element i aktiviteten at alle børnene på skift henter et dyr i kufferten. Børnene oplever derud over turtagning, som handler om at ”dele opmærksomhed” jf. Marte Meo - derved skiftes der til at ”give og modtage”. Marto  Meo betyder ”med egen kraft”, og metoden tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, som kommer til udtryk ved ”sprogkassen”.
Barnets sprog stimuleres idet barnet sætter ord på genstanden, og efterfølgende synger en relations relaterede sang. Barnet oplever en fornemmelse af at være i fokus, og bliver derved ”afsender/styrer” for aktiviteten sammen med pædagogen, hvilket stimulerer barnets sprog yderligere, idet den handlende er den, som lærer.   
 
Et andet element er gentagelse af aktiviteten, hvilket bidrager til genkendelighed og forudsigelighed, som skaber struktur i barnets hverdag. Genkendeligheden kommer derudover til udtryk ved gentagelser af ord, som indlejres i børnenes ordforråd, som med tiden forøges. For at opnå dette, er det en forudsætning, at elementer af kuffertens indhold forbliver det samme, hvor en udvidelse af elementerne af kufferten bidrager til øget sprogstimulering gennem hukommelsen.
 
Denne aktivitet styrker børnenes sociale- og kulturelle kompetencer.  Der skabes et kulturelt element gennem sangene, og børnenes sociale kompetencer udvikles gennem fællesskabet, som opstår ved en samling.